Verden er kompliceret og edb-systemerne dækker kun hvert sit
hjørne. Dertil kommer, at forskellige virksomheder har
forskellige behov. Og oveni: Det skal altsammen være
brugervenligt og let at gå til.
En vigtig brik i det puslespil kan være en
FileMaker Pro løsning.
Åh, det er så komplekst
Enhver virksomhed har en lang række informationer, det er
vigtigt at have styr på: Andre firmaer, kontaktpersoner, breve,
journaler, aftaler, medarbejdere, løn, økonomi,
udviklingsprojekter, prislister, produktbeskrivelser, kataloger,
behandling af produktionsdata, hvilke kunder der har købt hvad,
reklamationer, support osv. osv.
Ofte skal mange have adgang så de kan finde oplysninger,
opdatere, udtrække rapporter, klare deres del af opgaverne osv.
Det bliver hurtigt kompliceret … Især fordi der er et utal af sammenhænge og synsvinkler. Lige
netop derfor er det effektivt at anvende databaser. Her er
FileMaker Pro et godt bud.
Få dækket netop jeres behov
Der findes mange udemærkede løsninger i handlen. Dækker de også jeres behov optimalt?
Findes der i det hele taget en brugbar løsning, man bare kan
bestille hjem? Er svaret ikke et ubetinget ja, kan vejen frem være at udvikle
sit eget system.
Her er FileMaker Pro et glimrende værktøj. Med et almindeligt
edb-kendskab kan mange selv finde ud af at strikke en elementær
database sammen. F.eks. ved at starte med en af de mange almene
standardløsninger, der følger med, og tilrette den til jeres
brug.
Når behovene ændres, kan I selv rette løsningen til. Langt
de fleste tilpasninger kan klares uden at tage systemet ud
af drift!
Vokser kravene en dag ud over hvad I selv magter, kan I få
hjælp fra et professionelt FileMaker Pro firma, gerne hos
os.
Skab sammenhæng i edb-systemerne
FileMaker Pro løsninger danner ikke en lukket verden, tværtimod.
Der er mange muligheder for at kommunikere med andre løsninger og
systemer: